lørdag den 25. februar 2012

Minder de om hinanden? (Kelly Clarkson og AYA)

Leave a Comment
En ting man som musiker lytter meget til er, om noget minder om noget andet; Det gør det nemmere at sætte i perspektiv og forstå musikken. Desuden kan du også plante en dårlig historie om det, hvis du nu ikke bryder dig om kunsteren eller musikken (hvorfor skulle man dog gøre det?)

I den forbindelse har jeg på det sidste lyttet meget efter i det nyeste musik der kommer ud af højtalerne (mest i forbindelse med min optræden i Fitness World hvor radioen jo lystigt spiller), og tænkt meget over hvad det er der nødvendigvis gør en sang til et hit, eller bare til en god sang.
Hvilke virkemidler bruger de, hvilke instrumenter bruger de, tempo, ambitus, feeling, længde, genre osv.

Musik der virkelig er meget oppe at vende i øjeblikket er dance. David Guetta er blevet mainstream og har trukket nogle virkemidler med i den forbindelse.
Desuden ser jeg også en tendens til at bruge clichéer i sangteksterne. Teksterne behøver kun at indeholde ét budskab, og det kan simpelt placeres i omkvæddet. For at folk skal kunne huske det, så er det nemmere hvis det er en cliché. Her tænker jeg på Kelly Clarkson's nyeste hit "Stronger (What Doesn't Kill You)" som bruger den efterhånden brugte cliché "What doesn't kill you makes you stronger".

Og når vi nu er i den boldgade, så prøv at lyt til Kelly Clarksons optakt til omkvæd, nemlig "What doesn't kill you makes you stronger", og til AYA's vers i deres sang "Spaceship".

Minder de om hinanden?



V.S.


0 kommentarer: