fredag den 23. marts 2012

Det er jo ikke melodien der er god - det er sangen!

Leave a Comment
For at forenkle dette egentligt svære spørgsmål, så vil jeg henvise til Schönberg - Arnold Schönberg. For dem som ikke kender ham, uden at jeg selv kender ham dybdegående, så levede han fra 1874-1951, og var med i bølgen af den musik der kaldes for modernismen som opstod omkring 1907-1908. Han var  personen der opfandt tolvtonemusik, og det kan godt være et lidt abstrakt begreb, ikke desto mindre er det ganske vigtigt.

Der findes 12 toner i en oktav, men normalt taler man om, og bruger kun 3 toner til at identificere en sangs toneart. For folk uden en musikteoretisk viden kan det være enormt svært at forstå. Lytter man f.eks. til Zombie af Cranberries, så vil den første akkord der bliver spillet, nemlig en E-mol, være med til at skabe et samhørighedsforhold til de 3 andre akkorder der også bliver brugt i den sang. Man får så at sige et centrum hvorfra man synger.

Når jeg siger, at der findes 3 toner, så betyder det, at man bruger 3 toner (3 akkorder) til at fastslå centrum - samhørigheden.

Arnold Schönberg opfandt tolvtonemusik, og som sagt, så er der 12 toner i en oktav. Ved at sige, at alle 12 toner er lige gyldige, så forsvinder centrum og det samme gør tonernes samhørighed. På denne måde kunne han bruge en hvilken som helst tone, uden det ville lyde dårligt. Men lyder musikken så dårligt? Han legitimerede sin teknik ved at inddrage Beethoven i sin tekst "Style and Idea", hvor han forklarede hvordan det hele hænger sammen.

Lad mig ganske kort forsøge at beskrive denne sammenhæng med Schönberg, Beethoven og til nu.

Schönberg sagde; "tag en melodi på syv toner", f.eks de første syv toner af Lille Peter Edderkop. "Tag nu denne melodi og spil den baglæns" - dermed får du en ny melodi, men med de samme toner. Denne invertering var horizontal. Så sagde han "Tag nu og spejlvend de to melodier vandret". På denne måde kan man, med 7 samme toner, faktisk skabe 4 forskellige melodier.

Her ses invertering af en given melodi. Den sidste mangler ved siden af d)

Mit spørgsmål til dig er så: "Hvilken af disse melodier kan du bedst lide?"


Mit svar ville være, at det er underordnet. Det har altså ingen betydning hvordan melodien er, men i højere grad hvordan den større sammenhæng er.

Hvis du nu hørte Lille Peter Edderkop 10 gange i træk, mon så ikke du ville synes at den melodi var god? Hvis du nu hørte en af de inverterede udgaver af Lille Peter Edderkop 10 gange i træk, tror du så ikke også at du ville synes at den melodi var god?

Faktisk ville jeg vove at påstå, at alle sange kunne have været mindst lige så gode, hvis de var lavet på x melodi, altså en hvilken som helst melodi - Det har bare noget at gøre med den større sammenhæng.

---

De fleste mennesker kan godt lide det vi kalder tonal musik, dvs. ALT MUSIK DU LYTTER TIL.

Jeg vil nu foreslå dig, at lytte til Arnold Schönberg, som vi betegner atonal musik, og så tænke over om du synes det er god musik?


Hvis man nu tog et hvilket som helst nummer og skrællede det helt ned til kun melodien, tror du så ikke at du ville synes at Arnold Schönberg's hit "Verklärte Nacht" er mindst ligeså godt som Rihanna's hit "Only Girl In The World" ? ? ?


Arnold Schönberg

0 kommentarer: