"En stjerne skinner i natt". Sådan synger Oslo Gospel Choir deres julesang. På samme måde sang The Dopplers, som er det kor jeg synger i, en stjerne skinner in natt; på dansk vel og mærke, til vores to nu vel-overståede julekoncerter i henholdsvis Hans Egede Kirke og Virum Kirke.
Ikke megen sne er falden på denne side er bæltet endnu. Jeg håber på, at der vil falde noget sne når jeg tager til Svendborg og holder jul og nytår. For mig betyder sne, at nu er det vinter og tæt på at være jul. Så godt nok har jeg sunget mig til julen i år, men føler jeg for alvor julestemningen?
København synes grå og larmende i øjeblikket. Der er ikke mange hyggelige stunder, blandt indkøbsrasende folk, blandt gråt og vådt vejr, eller blandt de mange timer jeg snart har brugt på den Skriveøvelse som skal afleveres på onsdag - 3 dage før jul.
Hvor mange hvide dage som kommer på den anden side er nytår er ikke til at vide. Men om ikke andet, vil jeg have mindst ligeså mange fritimer i Januar, som i December da Universitet først starter igen til Februar for mig som førsteårsstuderende. Så må jeg jo finde på noget sjovt at lave.
Ind til da, kan man vel kun ønske glædelig jul - og så håber jeg, at der vil være en stjerne som skinner juleaftensnat.

0 kommentarer:
Send en kommentar